Pernille Solvig Graux

Med ballast og rig erfaring fra det private erhvervsliv, dels som konsulent, salgschef og salgsdirektør i mellemstore danske og internationale virksomheder, stiller jeg nu mine kompetencer og mit engagement til rådighed for dansk politik.

Motivationen er skabt over rigtig mange år, hvor jeg har fulgt med på sidelinen af dansk politiks udvikling.

Jeg tror og håber på, at danskerne vil tage godt imod mit kandidatur.

Mit familieliv er som så mange andre danskes - jeg har et par børn, som både går i institutioner og en helt almindelig Folkeskole. Jeg vil arbejde for, at min erfaring fra erhvervslivet kan komme vort samfund til gode samtidig med, at erfaringerne som byrådsmedlem og aktiv i lokal politik, har givet mig den fornødne indsigt og forståelse for nærdemokratiets styrker og udfordringer.

Jeg har som mor, datter, barnebarn, lønmodtager og frue til en herboende franskmand rigtig mange tværgående "aktier" i vores samfund - og den indsigt er afgørende, når velfærdsmodellen formes til alles bedste.

Jeg arbejder dedikeret for at sikre liberal indflydelse og bruger med glæde mange timer på det forberedende og udførende politiske arbejde.

Med et mandat i Folketinget, vil Danmark få glæde af en arbejdsom og modig ildsjæl, der nyder at kommunikere og prioritere tydeligt og åbent.

Jeg har brug for dit kryds ved det kommende folketingsvalg.

Se flere af mine billeder på flickr
Følg mig på Facebook
Deltag i diskussion med mig
Hvis du gerne vil holdes opdateret og deltage i diskussionerne, så find mig ved hjælp af ikonerne her i bunden.
VI ANBEFALER PERNILLE SOLVIG GRAUX